|
Præster i Kerte AF J. C. A. CARLSEN-SKIØDTBragt i Fynsk Hjemstavn 10. Aargang 7. Hæfte Juli 1937  Om Præsterne ved Kerte Kirke før Reformationen
ved man ikke noget, og ligeledes kendes intet
nærmere til, hvorledes de kirkelige Forhold blev
ordnede, da den nye Kirkeforfatning blev
gennemført her i Landet 1536. Muligvis er det
gaaet ved Kerte Kirke som ved mange andre
Sognekirker, at den sidste katolske Præst har
antaget den lutherske Lære, er gaaet ind under
den nye Ordning og forblevet i Embedet. 1. HANS MORTENSEN, der var født i Køge 1526 og var Præst ved Kerte Kirke i 1555, er den første evangeliske Præst, der kendes i Kerte Sogn. Hvornaar han tiltraadte Embedet, vides ikke. Biskop Bloch skriver, at »det kan ikke forvist siges, om han var den første«. 2 2) Den fynske Gejstligheds Historie. Da Biskop Jacob Madsen visiterede i Kerte 11. Oktober 1589, skriver han om Hr. Hans, der da var 63 Aar, at han var Enkemand, melankolsk, og at hans eneste Datter var giftefærdig. Hvad der egentlig var i Vejen med Præsten, vides ikke; men efter Biskop N. Jespersens Begæring ved Landemodet i Odense 1575 »blev der af alle Præsterne bedet for ham af Prædikestolene, fordi han var af Gud besøgt med et underbarligt, farligt og sælsomt Kors, og derfor begærede gode Christnes Bøn for sig.« Forøvrigt siges der om ham, at han var »en meget gudfrygtig og god Mand.« Imidlertid kunde Hr. Hans ikke passe sit Embede og maatte holde Kapellan. Ved Biskoppens Visitats 1589 var Christen Knudsen Digsmed 1, af den i Datiden kendte kraftige Digsmed-Præsteslægt, Kapellan, og han prædikede ved Visitatsen over Brevet til Efeser Kap. 4: »Aflægger det gamle Menneske« Forøvrigt fik baade Sognepræsten og Kapellanen et godt Skudsmaal af Bønderne, der dog ikke ønskede Hr. Christen Digsmed til Sognepræst, naar den gamle Præst traadte fra. Ved Visitatsen 1595 var Menighedens Forhold til Kapellanen blevet endnu ringere, idet »de vilde ikke give Kapellanen, Hr. Christen, noget Skudsmaal«.3 3) Broder til Hr. Knudsen Digsmed i Haarby. Jacob Madsens Visilatsbog. Sognepræsten havde ogsaa en Strid med Kapellanen om Boligen, men ved en Forhandling hos Biskop Jacob Madsen i Odense den 2. Juni 1602 blev Parterne forligte, saaledes at de i Fællesskab skulde lade foretage nogen Tilbygning og Istandsættelse »ved den nøre Ende af Loen«, og samtidig afsagde Biskoppen den Kendelse, at de skulde dele den saakaldte »Sjælegave«. Hans Mortensen blev i Embedet indtil sin Død 2. December 1605 og har saaledes været Sognepræst i Kerte i mere end 50 Aar (Jubellærer). 2. CHRISTEN KNUDSEN DIGSMED. Han var Hører (Lærer) i Odense 1½ Aar, derefter Kapellan i Østofte 1577-82, hvorpaa han blev residerende Kapellan ved Graabrødre (el. Albani) Kirke i Odense ca. 1585. Han kom formentlig til Kerte 1587 som Kapellan, og ved Formandens Død 1605 blev han Sognepræst. Hvornaar han døde, vides ikke; han var gift med Karen . . .., vistnok Formandens Datter. Biskop Jacob Madsen skriver om ham, at han har en »god Røst, prædicker iche ilde, skynder sig.« Men Bønderne var ikke tilfredse med ham og klagede til Biskoppen over hans Maal, formentlig fordi han talte for hurtigt; men de flk kun ringe Trøst hos Biskoppen, »som raadede dem, ikke at gøre noget imod Gud og Biskoppens Myndighed«.4 4) Wibergs Præstehistorie. 3. MADS OLUFSEN var født ca. 1600; men hvornaar han blev kaldet til Kerte, vides ikke. Den 3. April 1627 blev han »tiltalt« af Jørgen Brahe til Brahesborg, fordi han havde ægtet en frugtsommelig Kvinde, og 3. Juni 1629 blev han herfor afsat fra Embedet af Biskop Hans Michelsen. Den omtalte Kvinde var en Steddatter af Præsten Hans Jespers en i Guldbjærg-Sandager. 4. JENS MADSEN BRENDERUP var født i Brænderup 1600, hvor Faderen, Mads Hansen Colding, var Sognepræst. Han blev kaldet til Kerte 1629. Straks efter sin Ankomst til Sognet havde han en »Sag«, idet han »forsaa sig ved Nadverens Uddeling til en Pige«, og i den Anledning var han hos Biskop Hans Michelsen den 30. November 1630. Hvori Forseelsen bestod, vides ikke; men ved Kongebrev af 25. November 1637 »beholdt han Kaldet, da Pigen havde haft større Skyld«. Præstegaarden brændte 1654. Den endnu brugte Kirkedør med den latinske Indskrift er lavet i Jens Madsens Præstetid. 5. NIELS RASMUSSEN RAVN var født i Assens 1624, blev Kapellan hos Formanden 21. Februar 1655, Sognepræst 1667 og døde 1679. 6. NIELS JØRGENSEN SOMMER var født i Nørre-Næraa; Faderen var Jørgen Nielsen Sommer, Sognepræst til Nørre-Næraa-Højrup. Han blev ordineret af Biskop Thomas Kingo 17. April 1679 som Sognepræst til Kerte. Han giftede sig med Formandens Enke, tog eller fik sin Afsked 1701 og døde 3. April 1709. 7. JACOB WALTER med Tilnavn Coch. Han blev Kapellan i Kerte 1692, Sognepræst 1701 og døde 1708. Han var gift med Kirsten . . . ., der, efter at hun var blevet Enke, giftede sig med Student Hans Krarup »og døde siden i høj Alder og i kummerlige Vilkaar.« 8. JØRGEN CHRISTOFFERSEN STRØYBERG var født 23. September 1680 i København, hvor Faderen, Christoffer Jørgensen Strøyberg, der i Aaret 1662 indvandrede her til Landet fra Lybæk, havde nedsat sig som Tømrermester og Vinhandler. Han var gift tre Gange; de to første Ægteskaber var barnløse, men i tredie Ægteskab fødtes Sønnen Jørgen, der efter at have taget teologisk Embedseksamen blev Sognepræst i Kerte 1708, 28 Aar gammel. Han var gift med Pernille Pedersdatter Krog, Datter af Peder Pedersen Krog, Organist i Stege, og Datterdatter af Jacob Danefærd. Jørgen Chr. Strøyberg døde i Marts 1727, og han betegnes som nidkær og myndig, flittig og med god Administrationsevne. Der fortælles, at han en Dag overfaldtes i Præstegaarden af en Rytter og en Soldat, hvis Moder i Favrskov han havde sat i Rette for nogle Tyverier. De to Krigsmænd gik løs paa Præsten med Kaarde og Pallask; men Præsten afvæbnede dem begge to. Fra Præsten i Kerte nedstammer den bekendte Apothekerslægt Strøyberg i Assens og i Aalborg. Andre af Slægten blev Læger og Præster. I Wibergs Præstehistore findes under Kerte en udførlig beskrivelse af to hændelser: Tvende besynderlige Prøver paa Guds Forsyn vederfores ham: „Engang var en af Menigheden bleven fortørnet paa ham over en alvorlig Advarsel paa Embeds Vegne, besluttede derfor i sin Vrede at brænde hans Præstgaarden af, gik altsaa 2de Gange om Nattetider i dette fordærvelige Forsæt fra sit Hiem i Ørsbjerg, forsynet med Fyhrtøi og andet hertil henhørende, men blev begge Gange forhindret ved Folk, som just i det samme kom forbi; endelig 3die Gang gik han ogsaa om Natten til Præstegaarden., fik Ild slaaet, og en Brand ganske vel tændt, hvilken han gloende og brændende stak ind i et Huus, der sad fuld af Foder, og derpaa løb; men Guds Beskiærmelse gjorde det, at det ikke fængede, hvorover han fra den Tid af blev saa forfærdet i Samvittigheden, at han ikke oftere turde begynde derpaa, men blev i sin hemmelige Angest, indtil han i sin Helsot aabenbarede det for Pæsten, og bad om Forladelse.“ – „En anden Gang hændte det sig, at der var (en) Kone, som boede i Faurskov der i Sognet, og levede af at slagte Lam; hun befandtes at stiele de fleste Lam, hun slagtede, hvorfor Præsten paa Embeds Vegne tiltalede hende, og holdt hende for Sacramentet. Samme Kone havde 2de Sønner, hvoraf den ene var Rytter og den anden Soldat, hvilke begge kom i Præstegaarden, fulde af Vrede, og da de med bittre Ord havde giort Bulder, og Præsten løb i Gaarden for at sammenkalde Tienestefolkene til Hielp og Vidnesbyrd, der i Angest søgte hver sin Krog, spurgte (!) de begge om Præsten i Gaarden, den ene med sin dragne Pallask, den anden iligemaade med blottet Sidegevæhr, hvilke han dog kom uskad fra, idet han vristede Kaarden af Soldatens Haand, og kastede den bort, tog saa Rytteren i Brystet, og slog ham til Jorden, fik saaledes Leilighed at komme ind, og de at undløbe, men fik siden efter indgivne Klagemaal deres vedbørlige Straf ved Gadeløb“ (2) (Bl. 2/1 245–46). Ulæselig Lgst.]. 9. ARNDT (eller ARENT) CHRISTIAN HASSEL, var født i Skelskør 24. Oktober 1702, hvor Faderen Christen Olsen Hassel var residerende Kapellan. Han blev Sognepræst i Ker te 1727 og forflyttedes til Husby og Wedellsborg Kapel 1742. 1758 blev han Viceprovst i Vends Herred og døde 7. September 1764. Han var to Gange gift; første Gang 1728 med Dorothea Sophie Rosenkilde og anden Gang 1732 med Karen Mathiasdatter Fibiger, født i Nyborg 6. Marts 1711, død som Enke paa Tybrind og begravet 17. Maj 1795. 10. LAURITS PEDERSEN WINTHER var født 13. Juli 1698 i Føns Præstegaard. Faderen Peder Winther var Sognepræst for Føns-Ørslev og Provst for Vends Herred. 1727 blev han Sognepræst for Herringe Menighed, 1733 Sognepræst for Udby, 1741 for Balslev-Ejby, og Aaret efter kaldedes han til Kerte, hvor han døde 24. Maj 1772. Han var første Gang gift 1727 med Anne Christine Nielsdatter Ravn, Datter af Sognepræsten i Dreslette. Hun døde 1754. Anden Gang blev han gift 1757 med Isabella Lauritsdatter Hviid, Datter af Kammerraad Hviid til Jungetgaard i Salling. 11. PETER ANDRESEN RABEN var født i Haderslev 8. Oktober 1737 og blev gift 9. September 1774 med Kirstine Marie Mammen, som døde 1795. Peder Raben tog sin Afsked 1795 og døde 4. Juli 1802. Om Præstens Forhold skriver Biskop Bloch, da han 15. Juni 1786 visiterede i Kerte: »Præsten Raben prædikede noget fripostig over Hebræerbrevets 13, 17. Efter Vivitatsen havde jeg Præsten for mig i Enrum og paamindede ham for det om hans Drikfældighed og uanstændige Forhold gaaende Rygte. Men han nægtede Beskyldningerne ganske.« Rygterne var dog nok ikke uden Grund, og der lever endnu i Sognet adskillige Historier om, hvor ringe Præst han var.  12. FREDERIK CHRISTIAN STEHR var født 24. August 1755 og blev Sognepræst i Kerte 1795. Han var gift med Lucie Margrethe Rieffestahl, Søster til Præsten i Munkebo. Hun var født 1766 og døde som Enke paa Tybrind 30. November 1843. Frederik Chr. Stehr blev 1803 forflyttet til Balslev-Ejby, hvor han døde 2. Januar 1807. 13. SAMUEL HANNIBALSEN STORCH var født i Balslev Præstegaard 8. November 1775. Han var søn sognepræst i Balslev Hannibal Samuelsen Storch og Ingeborg Pouline Christiansdatter Bruun. Han blev kaldet til Kerte 1803 og forflyttedes herfra til Tanderup 1811. Han blev gift med ELeonore Kamp, Datter af Degnen i Kærum, 18. Oktober 1803. Storch døde 31. December 1817. Deres søn Frederik Ludwig blev kunstmaler 14. JOHAN FREDERIK HØGH, født i Odense 14. April 1775, blev kaldet til Helnæs 1804 og forflyttedes til Kerte 1811; her virkede han indtil 1818, da han blev Sognepræst i Garnborg, hvor han døde 19. Januar 1856. Han blev gift 3. Juni 1807 med Ellen Lange, født i København 1776, død 1838. 15. FREDERIK LUDVIG STORCH, født i Balslev 2. Februar 1783, blev Kapellan i Tanderup 1817 hos Broderen og efter dennes Død kaldedes han 9. december 1818 til Kerte, hvorfra han forflyttedes 1831 til Sønderby. Han blev gift 22. August 1821 med Cathrine Margrethe Gleerup, Datter af Sognepræsten i Føns-Ørslev. Fr. Storch død 14. Marts 1868. Der siges om ham, at han var retskaffen, praktisk, dygtig, meget afholdt og en stor Haveelsker. 16. FREDERIK STORM var født 1802 og blev, efter at have været Kapellan i Gudme fra 1828, kaldet til Kerte 1831. Han var gift med Sophie Marie Møller, der efter Fr. Storms Død 28. April 1840 blev gift med Sognepræsten for Føns-Ørslev, C. Radoor. Ved Biskop N. Fabers Visitats i Kerte den 25. Juli 1836 skriver Biskoppen i Embedsbogen: »Pastor Storm holdt en smuk Prædiken med et godt Foredrag, der formentlig vilde vinde i Tydelighed, dersom ikke Stemmen saa hyppig gik over fra Styrke og Højde til stundom for sagte og dybt Udtryk. Mes-sen var god og den konfirmerede Ungdoms Svar meget tilfreds-stillende«. Derimod havde Pastor Storm hidtil ikke været med til Herredets Præstekonventer, hvilket Biskoppen bebrejdede ham og opfordrede ham til at deltage i Fremtiden, »da der kan læres meget, naar Præstebrødre diskuterer«.5 5) I P. U. F. Schjøtts »Digte«, 1. Saml., Odense 1842, S. 82 f. findes et Mindedigt om Frederik Storm. H. C. F. 17. FERDINAND BAUMANN var født i København 6.Juni 1804. Han blev Adjunkt i Vordingborg 1833 og beskikkedes til Sognepræst for Kerte Menighed 1840; herfra forflyttedes han til Tanderup 1847. Han blev 16. Maj 1834 gift med Emilie Kraft og døde 3. Februar 1877 efter at have taget sin Afsked Aaret i Forvejen.  18. CARL MAGNUS CHRISTIAN HØGH, født i Helnæs Præstegaard 3. August 1811, gift 3. Februar 1838 med Anna Lovise Cathrine Bork af Borup, blev kaldet til Kerte 1847 og døde 23. April 1874. Ved hans 25 Aars Jubilæum fik han af Sognet en Mindegave bestaaende af en Sølv-Chokoladekande med Indskrift, en Lænestol og en Pibe. Efter Carl Høghs Død blev Laurits Frants Salomon Joachim Lange udnævnt til Sognepræst for Kerte (den 22. Februar 1875), men fik kgl. Tilladelse til at betragtes som ikke kaldet (den 19. April 1875).  19. Carl Nicolaj Hansen var født 1. December 1819 i Birkerød, hvor Faderen var Skovfoged. Han blev beskikket til Kapellan ved St. Jørgens Kirke ved Svendborg 1851, derefter kom han til Bregning 1854, til Svendborg Nicolaj Kirke 1859, til Tikjøb 1861 og blev Sognepræst i Gjesing 1868, hvorfra han 1875 forflyttedes til Kerte, her døde han 3. Juli 1884. Han blev gift 16. Juli 1856 med Jensine Dorthea Lange.  20. Erik Otzen, født 4. Oktober 1847 i Harrislev ved Flensborg, blev Kapellan i Birkerød 1878 og kaldedes til Kerte 1884. Han blev 1901 forflyttet til Kjeldby, hvor han døde 1907. Han blev gift 14. November 1889 med Diderikke Amalia Bugge, Datter af Sognepræst Georg Bugge til Torrild. Møens Folkeblad for 5. November 1907, skriver: »Endskønt Pastor Otzen i den Tid, han har boet i Kjeldby, ikke er kommet i stærkere Berøring med sine Sognebørn, har han dog ved sin stilfærdige og bramfri Optræden vundet sig mange Venner.«  21.
Axel Emil
Christian Ohlmann, født 14.
August 1868 i Holbæk, var, efter at have taget
teologisk Embedseksamen i 1894, først
Højskolelærer paa Nørre-Nissum Højskole og
derefter Vikar for Sognepræsten i Bording 1896.
To Aar senere kaldedes han som Sognepræst til
Snejbierg-Tjørring, Hammerum Herred; herfra
forflyttedes han 1901 til Kerte. 1913 kaldedes
han til Vor Frelsers Kirke i Horsens, og 1921
blev han residerende Kapellan ved Frihavnskirken
i København. Han tog sin Afsked 1931 og døde 7.
Marts 1934. Han var toGange gift; første Gang med Frederikke Andersen, død 27. Februar 1913 i [Kerte], og anden Gang med Marie Lund. 22. Christian Anton Larsen Haugaard er født 27. Januar 1878 i Taarup, Lumby Sogn, hvor Faderen var Gaardmand. Han er Student fra Odense Latinskole 1895 og blev Kandidat 1903. Efter at have været ordineret Medhjælper flere Steder kaldedes han 1913 til Sognepræst for Kerte Sogn. Gift 18. Marts 1919 med Frederikke Marie Otzen, født 13. Juni 1892 i Kerte, Datter af den tidligere Sognepræst Erik Otzen.  Fam. Haugaard Kilder: Foruden Jacob Madsens Visitatsbog, Blochs Den fyenske Gejstlighed og Wibergs Præstehistorie er især benyttet Biskoppernes Kollatsbøger og Visitatsbøger samt den gejstlige Justitsprotokol i Landsarkivet i Odense.
|
