Med venlig tilladelse fra:  Vestfyns Hjemstavnsforening
Bragt i Vestfynsk Hjemstavn, Nr. 37 , 1967

Præsteindberetning 1755*)

ved L. P. Pedersen

K I E R T E  S O G N

1. Haver ikke uden et Sogn, som kaldes Kierte.

2. Haver i Sognet 4re Byer, dend største kaldes Ørsbierg, dend nærmest Hierrup, Faurschov og Kierte, hvor Kirken samt Præstegaarden og Degneboliget findes. Eenbyggere Stæder ere een Gaard kaldet Nyefæste eller Kong Hansis Fæste, hvor der findes Tegn af en liden Skandse:
Een Gaard kaldet Ørelycke almindelig Heden.
Et Huus kaldet Fiellebro Huus:
Et andet, hvorforbi løber en liden Bæk:/ kaldet Hellevads Hule, corrupte dog almindelig Helvedes Huule.
Iblant Gaardene i Byerne findes een i Ørsbierg kaldet Syndergaard, fordi ,dend er dend yderste mod Synden.
En anden lidet derfra kaldet Hossemoese af en saa kaldet Moese.
Een anden kaldet Kostenborg og et Huus kaldet Guldborg, hvortil ey viides Aarsag.

3. Kircken er nogenlunde holdet ved Lige, betækket med Blye på Synder og Steen paa Norder Side. Dend haver et Udbyg en Hvelning stoer paa Syndre Side, paa hvis vestre Siide Vaabenhuuset er tilbygget med et Halv Tag med Steen, men Østre Siide betækket med Blye. Dend bestaaer indvendig af Hvelninger i Længden, udvendig er dend meest af huggen og andre Kampesteene.

Dend haver ingen Taarn, men bestaar af Brandt Muur uden nogen huggen Steen, staaer for sig selv uden nogen Skrit Sydvest for Kircken i hvorvel paa Kirckegaarden, fiirkantet ongefehr 10 Allen bredt paa hver Siide. Kircken er ældre end at nogen kand huske eller viide, naar dend er bygget, og der findes ingen Anleedning til at kunne giøre sig nogen Gisning derom. Over Taarn Dørren som paa dend Nordre Side er indgravet i Enden af Muursteenene 16 I.L.S.B. 50. Hvis Navn det skal være, og om det Aarstal skal viise Taarnets Bygning viides ikke. Men Bygningen udviiser at Taarnet maae være yngre end Kircken, dog at være ældre end fra det Aar.

Tradition, da Taarnet skulde være bygget ved Kircken, blev det, som blev muuret om Dagen nedrevet om Natten og kast paa det Sted, hvor Taarnet nu staaer, hvor efter da Bygningsmændene maatte rette sig.

Uden paa Kircke Dørren findes med store Jern Bogstaver:
VENITE
AD ME OMNES
QVI LABORATIS ET ONERATI ESTIS
ET EGO REFICIAM VOS.
JANUS MATHIÆ
PASTOR LOCIANNO
1632 IMS HM).
[Kommer hid til mig alle, som lide Møje og ere besværede, og jeg vil give eder Hvile, Matt 11:28.]

 Paa Himlen over Prædikestoelen staaer med forgyldte Bogstaver Esai. 61 Spiritus Duim Super me propter Qvod unxit Me ad Evagelizandum Pauperibus misit me Anno 1599). [Den Herre HERRENS Aand er over mig, fordi han salvede mig; han sendte mig med Glædesbud til ydmyge]

Paa Prædikestoelen staaer de 4 Evangelister in Corpora med deres sædvanlige insignia. Under hver staaer et Sprog af deres Evangelii Bøger nembl.
Matth. 6[:33] :/: NB. Det er med dend samme Stiil som ovenstaaende paa Kircke Dørren :/ Qværite primum Regnum Dei et Justiciam ejus hæc Omnia adicientur Vobis.
[Men søger først Guds Rige og hans Retfærdighed, saa skulle alle disse Ting gives eder i Tilgift]
Marc: 3. Cap: Himmel og Jord skulle forgaae, men mine Ord forgaae ikke.
Luc. 10:[16] Cap. Qvi vos audit. me audit et qvivos Spernit me Spernit.
[Den, som hører eder, hører mig, og den, som foragter eder, foragter mig]
Joh: 10 Cap: Mine Faar høre min Røst og ieg giver dem dett ævige Liv.

Oppe paa Altertavlen med smaae Prente Bogstaver:
Til Guds Ære andre at foregaae med et godt exempel haver Deris Høy Grefvelige Exellence Hanibal Wedell med Høybaarne og dydyndige Grevinde Anna Cathrine Banner ladet denne Kircke uden og inden over alt paa nye reparere,
Altertawlen og Prædike-Stoelen Staffere Anno 1704.

Paa Kalken findes oven ved Jesper Ibsen, Mette Anders-datter i Ørsbierg. Jørgen Jensen, Bodild Andersdatter i Hierrupe-Lund Ao 1689.
Neden paa Foeden Anno 1696, dend 10de Augusti Lod Mette Andersdatter Sl. Jesper Ib-sens denne Kalch og Disck paa sin egen Bekostning forgylde.
Paa Fonten, som er Træværk med et Messingfad findes med udhugne Bogstaver uden Farve /: Bogstaverne ere af samme Slags som dem paa Dørren :/ Gaar bort i ald Verden, og Prædiker Evangelium for alle Creature. Hvo som troer og bliver døbt, hand Skal blive Salig, hvo som ikke troer hand Skal fordømmes Marc: 16.
Paa et Dæcke oven over Funten af lign. Arbejd findes med samme Bogstaver Anno 1633 Toed Kircken denne Fonte bekoste. Her Jens Madtzen S. P. /: Sogne Præst :/ I. M. H. M. K.V. /:c: Kircke værger :/

Paa dend stoere Klocke findes med gamle Muncke-Bogstaver: In Noie Dni. Amen Anno Nativitatis ejus: dem Millesio XXXVo fudit me Nicolai in hono beate Mariæ Virg.

Paa dend lille Klocke med stoere Latine Bogstaver: Verbum Domini manet in æternum. Reinholdus Benning fecit me Lubeca Anno 1610).

I Kircken er vel en aaben Begravelse hvor udi findes 4 stoere Kister. De ere fast forraadnede og ald Betrækningen borte. De 2 ere betrækkede med Ryslæder, men Inscriptionerne ere formedelst Rust gandske ulæselige. For ej at gaae noget forbi an føres ogsaa disse: Paa Gulvet ligger een vel udhugget Liigsten en stoer Deel forslidt Øverst paa dend præsenteris dend opstandne Frelsere hvor over staaer: Jeg er Opstandelsen og Livet. Lidet under ved hver Side en basunende Engel. Hoes dend eene staaer Legemet i Graven, hoes dend anden Siælen i Himmelen. Midt paa Steenen denne Inscription: Her under hviler dend dydige og Gudfrygtige Koene Karen Jørgensdatter. Hans Lauritzens paa Billeskov. Salig i Herren hensovet den 8de November 1668, efter Sit siette Barns Fødsel i sin Alders 37 Aar. Var og en deres Daater Mette Hans Daatter her begraven 1664 i Sin Alders 11. uge. Gud give dem en glædelig Opstandelse, og lod Hans Lauritzen som og haaber her at hvile denne Steen nedlægge Aar 1672, hans Salige Hustrue til Ære og Kirchen til Beprydelse.

Lidet neden for ved dend eene Siide: I Dag mig. Ved dend anden: I Morgen dig - allernederst: Kom Døden ihu.

Liidet derfra er i een Grov Kampesteen som er 4 kantet grovelig udhugget: Her under ligger begraven Hans Michelsen, som boede paa Nyefæste. Hvis Siæl Gud haver Anno 1642.

Lidet ned bedre ligger en Marmorflise hvorpaa staaer: Her under hviler Haiilbal Ascanius fød d. 9de December 1741, død d. 2den September 1747.

Paa Pillen i Muuren ved Prædikestoelen sidder een sort Steen, hvorpaa er malet med hviide og ordinaire Latine Bogstaver: Her under er begraven Sl. Dorthe Sophie Rosenkilde Hr. Hassels 

Giennem Vaade
Dog til Baade
Gich hun ind til Himlens Gud
Dog her under
gier Sig Stunder
Legemet at hvile ud.

med Sine 2 Smaa Sønner, begge af et Nafn Christen Arentsen Hassel, dend første fød og døed 1729, dend anden ligeledes 1730 og hendes Daatter Maren Arentsdatter Hassel, een Tvilling til dend første Søn og fød 1729, døed 1739.

Paa dend Pille lige over for sidder een større sort Steen hvorudi er hugget, og med hvid Farve illumineret med stoere Latine Bogstaver:

I Skielskiør hviler Salig Mand
Hr Christen Olsen Hassel
Fra Skole Stand til Præste Stand
Som Gud gav Kald og Varsel
I tyve Aar udi Corsøer
Hvor hand er fød og baaren 1674
At føie sig did til Skielskiør
og der til Præst udkaaren 1721
Det varede i sexten aar
Hand levede der og tiente
Sin Gud og varede hans Aar
og Livet salig endt 1737.

Med Maren Arentsdaatter Dam
Sin Hustru Kiærlig levet
Sex tredve Aar som med sit Lam
imidlertid er blevet 1702
Begavet med en Søn til Præst
Hr Arent af Gud kaldet
I Kierte Kald i Fyen til Rest
 der er hans Lod ham faldet 172 ..
Gud samle dem og andre fleer
Paa Jesu Dag med Glæde
og mætte dem med at de seer
Hands Stoel og Ære-Sæde.

Denne Inscription kand agtes for dend mærkværdigste, efterdi Liigsteenen sidder her og ingen af de derpaa mentionerede findes her begravne uden konen, thi Sønnen lever endnu og er Præst i et andet Kald.

Endnu findes en liden Tavle ved Alteret, hvorpaa staaer med forgyldte og stoere Latine Bogstaver:

Her neden hviler rolig
En Dyders værdig Bolig
ANNA CHRISTINE RAVN
Hr Winthers Hustrue Kiaerlig
Er nu i Himlen hærlig
har nu et varigt Navn
Her intet var for Øye
Som kunde ret fornøye
Dend Himmel-sindet Sjæl
Som stedse monne iile
Til Guds Sabbath og Hvile
Nu ævig lever vel
Føed d: XIV Jul: MDCCLV D¢d IV A... :

4. Kirchen kaldes Kierte, og ieg har ikke kunde faaet nogen Notice om at dend har haft tilforn noget andet Navn. 5. Her findes i Sognet en Herregaard kaldet Billeschov dend synes at vre opbygget of en Sten Bilde, thi over DOrren

Kierte, d/: 2den Aprill 1755.
L. Winther.